Art by Jesper Liengaard

Billedkunstner Jesper Liengaards tre installationer i Tivoli Friheden, 2022

 

Af Trine Rytter Andersen

 

 

En forlystelsespark er et hyperiscenesat sted såvel inde som ude. Alt er gearet til at tiltrække og fastholde publikum, generere oplevelser og stimulerer alle sanser.

Parken eller haven om du vil, er det stemningsskabende element, som dels skal levere æstetiske kvaliteter til din oplevelse af Friheden og dels fungerer den som den overordnede organiske ramme omkring alle forlystelserne og camouflage for alle de uorganiske, tekniske og fysiske installationer, som ikke bidrager til intimitet eller skønhed, hvis de fremstår nøgne og utilslørede.

 

Friheden er i sig selv en sælsom hybrid – et forunderligt og gennemkalkuleret ægteskab mellem det superkunstige og den kultiverede natur. Tilsyneladende skaber dette mix balance, fordi det på samme tid ophidser og beroliger den menneskelige psyke. Forlystelserne med deres sanseprovokerende teknologier, ophidser sindene og forstærker udskillelsen af stresshormonet adrenalin og belønningshormonet dopamin hos de besøgende, mens  blomsterne, buskene, træerne og den stemningsfulde belysning omvendt nedregulerer nervesystemerne og sætter gang i udskillelsen af kærlighedshormonet oxytosin i vores hjerner.

 

Jesper Liengaard har lavet en række kunstobjekter, som er installerede i havens bede. Her forlader kunstneren sit normale fokus, der oftest er rettet direkte imod mennesket og dets særprægede gøren og laden i forbrugssamfundet. I stedet retter han sit fokus imod planterne: I Frihedens beplantninger kan du møde en rumraket, en ufo og tre bobler med hver en enkelt blomst bag runde ruder oplyst af farvet lys.

 

Vi befinder os i en akut klimakrise og naturen er den første, som bukker under for stigende temperaturer. Mens vi almindelige mennesker og politikerne skændes om, hvad vi skal gøre ved det, har milliardærer travlt med at udvikle rumfarten med henblik på at kolonialisere Mars.

 

I Jesper Liengaards univers er det planterne, der flyver ud i rummet for at opsøge nye muligheder. Ved at vende tingene på hovedet rejser kunstneren spørgsmålet, om vi overhovedet er i kontakt med den natur, vi tager for givet? Uden blomster og planter kan mennesker ikke overleve på jorden. Uden svampe og mikroorganismer kan hverken planter, dyr eller mennesker overleve uden i rummet. For helt uden at vi skænker det en tanke, kommunikerer vores kroppe dagligt med millioner af svampe og mikroorganismer – hele vores stofskifte afhænger af denne kommunikation, som finder sted i vores tarme og i vores kredsløb.

 

Når vi drømmer om en ny tilværelse på en fjern og gold planet, har vi fuldstændig glemt at tage med i betragtningen, at vi er totalt afhængige af den natur, vi har her på jorden, hvor vi stammer fra. Vores krope og sind er hard-wired til at sameksistere i tæt reltaion til vores naturlige omgivelser. Naturen er en superregulator for vores nervesystem og det er grunden til at vi føler os godt tilpasse uden i det fri.

 

Jesper Liengaard viser os at vi ikke kan flygte ud i rummet uden at tage naturen med og han stiller også spørgsmålet om, hvem der egentlig har ret til en ny chance? Er det blomsten eller mennesket, der skal beskyttes i et iltkammer eller have muligheden for at flyve væk fra destruktionen?

 

Planterne har tilpasset sig deres naturlige miljø i gennem årtusinder. Hvis vi ser på det store planetare perspektiv, har vi mennesker kun været her meget kort tid. Til gengæld har vi nu påvirket naturen i en sådan grad, at den ikke længere kan opretholde den stabilitet, som arterne og vi selv har tilpasset vores livssyklusser efter. Spørgsmålet er ikke kun, om vi som art er i stand til at tilpasse os med den hastighed som klimaforandringerne kræver af os? Det altafgørende spørgsmål er: hvad gør vi, når naturen ikke længere findes? Heller ikke der hvor nogen af os gerne vil flygte hen.