ABOUT

OM

Trine Rytter Andersen
Kunstanmelder


I Jesper Liengaards surreale univers udleveres mennesket til dets egen pinagtige og grinagtige uformåenhed – de groteske indre selvbilleder krænges ud. I store åben rum blotlagte og karikerede, kæmper deforme individer med indre dæmoner og forsøger at komme overens med ydre krav og paradoksale vilkår.


Disse mennesker er fremmede over for den ydre natur og samtidig er de prisgivet deres egen ubevidste indre natur. De eksemplificerer, det vi kalder et ’hoved-krops-split’, hvor mennesket har mistet kontakten til sin natur repræsenteret gennem kroppen og derfor forsøger at overkomme sin fremmedgjorthed gennem brugen af hovedet - forstået som viljen. Viljestyrke kan bringe dig langt i livet, men den forhindrer ikke den ulyksalige afmagt, der følger i kølvandet på den oversete krops uregerlige eksistens i skyggen af bevidstheden. Liengaard udforsker det voksne menneskes underudviklede, barnlige og ikke kompetente sider. På en humoristisk og kærlig facon peger hans figurer på det i os, som vi ikke er så fandens glade for at forholde os til: Nemlig vores hjælpeløshed, selvforagten og afmagten – alt det vi normalt har stillet ’om bag skærmen’ – ’skyggen’, som vi helst ikke indrømmer, at vi slæber rundt på.


Læs hele anmeldelsen her




Christian Chapelle

Fine Art


Jesper Liengaards kunstneriske drivkraft stammer fra en utrættelig søgen efter mening i en dagligdag fyldt med paradokser. Midt i en til tider kvælende og klaustrofobisk verden søger han, i kapløb med tiden, trøst og inspiration i naturens stilhed. Liengaard giver os et indblik i en verden hvor elementer af virkeligheden samples og overføres til et særegent tegneserie inspireret univers.


Psykoanalysen har påvist, hvorledes fortrængte psykiske problemer kan vende tilbage i form af psykosomatiske symptomer. Liengaards mænd erstatter med deres udflydende og deforme fysiognomier noget psykisk fortrængt og henleder i stedet stumt opmærksomheden på det. Men den groteske krop er også udtryk for et potentiale i og med, at den reelt unddrager sig den herskende orden og i stedet repræsenterer det normopløsende og grænseoverskridende (som det også kan ses ved nulevende fotografer som eksempelvis Cindy Sherman). Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Man fornemmer i Liengaards værker en ulmende neurose og en klaustrofobi, i de fragmenterede fortællinger, hvor dramatikken er uforløst – vi fornemmer risikoen for en katastrofe men tomheden og ventetiden sejrer og det ultimative kaos udebliver.


Læs hele anmeldelsen her




Jennie Kjær Kristensen

Aarhus Rådhus


Jesper Liengaard er en kunstner, der maler mere end det man ser. Han kommunikerer gennem et enkelt motiv, men i et stærkt formsprog. Et billedsprog, der både drager og betager os som beskuere og han gør det gennem valg af motiv og anvendelsen af farver. Der er intensitet og styrke i det han laver og det er netop her, han har en stor styrke. Han skaber spændinger, der gør, at man søger dybere ind i hans motiver og samtidig maler han med et glimt i øjet. Motiverne er underfundige, men samtidig dybt alvorlige og med en dybereliggende mening eller kommentar til den verden, vi lever og ånder i. Med meget enkle, men effektfulde motiver og valg af farver og ikke mindst sammensætning af farver, viser han situationer fra den verden, vi lever i.


I hans malerier er der naive og tavse, men på mange måder også deforme mandekroppe i forskellige iscenesættelser. Disse figurer eller kroppe lever i en uigennemsigtig verden, i en diset og tåget verden, der kun lader vore egne tanker tilbage for, hvad det er, der foregår inde bag alt det, vi ikke kan se. Der er både tomhed og søgen efter svar i en verden, der hastigt farer forbi.


Læs hele anmeldelsen her

Født 1977


Opvokset i Nordjylland

Bosat Syd for Aarhus


UDDANNELSE


2003-2020

Kreativ Chef og Senior Art Director på diverse kommunikations- og designbureauer med erfaring og speciale indenfor kunst og kultur


2002

Uddannet Art Director


1998

Uddannet Grafiker



UDVALGTE UDSTILLINGER


2022

Kunstinstallationer Tivoli Friheden


2021-2022

Udsmykning Randers Statsskole


2020

Galleri A, Lønstrup

Galleri KBH Kunst, København


2019

Galleri A, Lønstrup

North Kunstmesse, Aalborg


2018

Galleri A, Lønstrup, Soloudstilling

North Kunstmesse, Aalborg


2017

Galleri A, Lønstrup

Galleri V58, Aarhus

Galleri V58 PopUp, Skagen

Galleri OOV, AAF Stockholm


2016

Galleri A, Lønstrup, Soloudstilling

Galleri V58, Aarhus

Kunst for alle, København

Galleri Dencker + Schneider, Berlin


2014

Kunst for alle, Aarhus

Hjørring påskeudstilling

Galleri Sonne, København, Soloudstilling


2013

Galleri Nakkehage, Soloudstilling

Kunst for alle, Aarhus

Årets kunstner, Aarhus Rådhus

Kunst for alle, København


2012

Kunst for alle, København


2010

Galleri Esplanaden, Soloudstilling

Illums Bolighus, Aarhus, Soloudstilling


2009

Archauz, Aarhus Soloudstilling




BIBLIOGRAFI


2014

Kunstbogen, 101 kunstnere