Art by Jesper Liengaard

Soloudstilling

 

Galleri A, Lønstrup 23.4-29.5 2022

 

 

 

Jesper Liengaards billedunivers undersøger, hvad der sker, når forholdet til tingene kommer til at overskygge og stå i vejen for, forholdet til andre mennesker og til naturen. Han viser os med kærlighed og galgenhumor, at når vi ikke er i stand til at få øje på andet end os selv og alle de ting vi omgiver os med, da bliver tingene så kraftfulde, at de tager magten fra os.

 

Af Trine Rytter Andersen

 

 

Jesper Liengaards surrealistiske maleri er karakteristisk ved dets gennemarbejdede kompositioner, fintunerede kolorisme og præcise streg. Værkkredsen i denne soloudstilling i Galleri A, er helt i tråd med tidligere værkproduktioner, en fortsættelse af et tilsyneladende uudtømmeligt emne for kunstneren: nemlig skildringer af menneskevæsenets absurd akrobatiske bestræbelser på at kontrollerer og beherske livsudfoldelsen i alle dens forskelligartede aspekter og i alle tænkelige og særligt helt og aldeles utænkelige situationer.

 

Mennesket spiller fortsat hovedrollen i eget liv, og det er fortsat en besynderlig abjekt skabning.

Altid nøgen med ultratynde underekstremiteter, gigantiske lår, store fødder og hænder, et lille  hoved og en enorm kloderund mave, der sommetider blot ser ud som en hul og tynd itugået æggeskal. Jesper Liengaard foretrækker at installere sine personer i et forfrossent og næsten sterilt udseende naturligt miljø eller landskab, uden andre pejlemærker end de genstande og artefakter, som personen gennem sin adfærd, er knyttet til. Han kan også finde på at kaste sine hårdt prøvede forsøgskaniner helt ud i rummet, hvor de, hvis de er heldige, får mulighed for at mødes som fritsvævende satellitter i universet.

 

Jesper Liengaard er en vittig og skarp historiefortæller, og vi der lytter og kigger med, oplever en kunstner med en humor, der på samme tid  er sort og kærlig. Han har i udpræget grad blik for livets komiske og spidsfindige øjeblikke og for, hvordan han med sin kunst, elegant kan kommentere på den verden, vi lever i - og det faktum, at vi konditioneres benhårdt af vores omverden. At vores adfærd i konkurrencesamfundet, formes af såvel åbenlyse som ganske subtile udefrakommende krav til os om selvregulering, agilitet, perfektion, succes og optimering.

 

Den liengaardske verden er for forbrugende og sorgmundtre individualister, og naturen spiller kun rollen som kulisse eller objekt for menneskets livsudfoldelse. Menneskene er ihærdige og opfindsomme, men de handler tvangspræget og mekanisk, for de har tilsyneladende ikke særlig god krops- eller selvkontakt. Ligesom deres kontakt med andre mennesker synes ganske ringe og i lighed med naturkontakten, er den først og fremmest af instrumentel karakter. Det liengaardske menneske er søgende på en ubevidst og forbrugsdrevet facon. Mennesket balancerer triumferende på toppen af selvskabte luftkasteller, bjerge af ting og sager, kører på racerbaner i evige loops, bæller champagne og kaster sig ud i afgrundsdybe huller. Det mangler åbenbart ikke mod. Det er et menneske, der med ildhu fejrer sin egen fadæse, hyller sin egen grådighed og tillærte hjælpeløshed. Det kører rundt i ring og kan ikke løsne den gordiske knude, som dets i materiel forstand, gode liv har udviklet sig til. Det saver det træ ned, det støtter sig ved og det fortsætter med at drømme om flere og bedre ting og større og flottere bedrifter.

 

Men indeni er mennesket hult og dets maveskin, som dækker over den oppustede tomhed, er porøst og skrøbeligt som en æggeskal. Nok har mennesket mod, men det savner tilknytning til andre levende skabninger, at være orienteret imod nærende fællesskaber og ikke mindst mangler det bevidsthed og spiritualitet som et værn mod at fare vildt i materialismens bugnende varehuse og individualismens skinnende spejlkabinetter.

 

Jeg ser Jesper Liengaards kunst som en skarp og kærlig samfundssatire rettet imod hver og en af os, der dagligt må kæmpe ofte absurd komplicerede kampe, for at forstå os selv og den verden, vi lever i. Det er en kunst at finde balancen, mellem det vi vil og ønsker os for os selv - og det vi vil og ønsker os sammen med dem, vi holder af - og alle dem vi deler verden med. Verden lige nu er blevet en hel del mere uforudsigelig, kompleks og svær at navigere i. At leve med værdighed og kærlighed kræver en helhjertet indsats af os alle hver eneste dag.

 

Jesper Liengaard peger på den ihærdighed vi lægger for dagen, hvor absurd den end måtte synes for den udenforstående, så er den dog trods alt et bevis for, at vi forsøger at skabe overblik og mening. Men det er værd at huske på, at industrialismen og materialismen, som vi lever med i dag, opstod på de fysiske og psykologiske ruiner efter to brutale verdenskrige, og lige siden har vi dulmet alle eksistentielle smerter med forbrug. Alle svar på alle politiske spørgsmål og personlige kriser synes at være forbrug – vær for alt i verden en god frobruger. Forbrug og vær med til at holde hjulene i gang.

 

Jesper Liengaards billedunivers undersøger, hvad der sker, når forholdet til tingene kommer til at overskygge og stå i vejen for, forholdet til andre mennesker og til naturen. Han viser os med kærlighed og galgenhumor, at når vi ikke er i stand til at få øje på andet end os selv og alle de ting vi omgiver os med, da bliver tingene så kraftfulde, at de tager magten fra os. Når det sker, bliver vi til automater og vi mister kontakten ikke bare til vores eget indre liv, men også til alt det andet liv, der eksisterer uden for os selv, og som vi i virkeligheden har brug for at kende og knytte os til, for overhovedet selv at kunne være levende væsener. Det forstod salig H. C. Andersen, da han for flere hundrede år siden skrev Nattergalen. Det kunstige fascinerer og tiltrækker stadig menneskene og forstyrrer vores forhold til os selv og vores omverden. Det er når vi knytter os til andre levende væsener, at vi opdager og nærer livet i os selv – ikke når vi alene finder vores identitet gennem vores forhold til alle de ting, vi er konditionerede til at begære og omgive os med.